Vi har en flok får som er vant til at blive håndteret med hund og tilbyder at “låne” fårene ud til hundeførere som ikke selv har får og ønsker at træne “the real stuff”

Hyrdehundeklubben har en liste over træningsmuligheder og vores fåreflok er desværre en af de få som tilbydes til træning – men det betyder nu ikke at vi er overrendte. Det er nødvendigt at hunden har en ordentlig grunddressur inden man starter træning på får. Kun “lydhøre” hunde er velkomne. Det skylder vi fårene – men også hund og ejer skal have en ordentlig oplevelse og samarbejdet mellem fører, hund og får fungerer kun hvis hunden ved hvad den hedder og hvor dens plads er. Vi afholder ikke direkte kurser i hyrdning. Der er blot tale om lån af en flok hundevante får.

Har du styr på din hund og mangler en flok får – så tag kontakt.