Vinterfodring

Naturen virker af sig selv – og bedst hvis vi ikke blander os.

Indblanding er vi desværre ret gode til og vores holdning til hvad der er pænt i haven gør ofte at der ikke er meget vinterfoder at finde for fuglene. Der bliver bare ryddet for meget op og de ukrudtsfrø som kunne have hjulpet fuglene gennem den kolde tid har vi klippet, slået og revet sammen – og kørt på genbrugsstationen i plasticsække!!

Heldigvis kan vi købe aflad i supermarkedet og vildtfuglefrø og mejsekugler er store artikler – i hvert fald først på vinteren.

Hvis du vil fodre skal du:

etablere foderpladsen  så du selv har glæde af fuglene når du ser ud i haven.

fortsætte fodringen gennem vinteren.

give et blandet foder som kan friste mange fuglearter Prøv for eks at give lidt af den billige kattemad i tørform – dine solsorte vil elske dig for det. Husskaden vil også kunne bruge foderpladsen mere på den måde. Jeg ved da godt at de færreste vil fordre husskader men hos os hører de, lige som spurvehøgen, med til naturen.

Husk at lægge en fuglebog ved vinduet så du kan få lært nogen flere fuglearter at kende – når de nu alligevel sidder der.

 

Der findes et utal af forskellige foderautomater og foderbrætsdimser –

jeg kender et sted hvor man sælger gode fodertønder og foderautomater til rimelige penge. De er vel til vildtfodring – men de dur nu også i haven. Klik her