H. C. Bredsted skrev i 1890 Sorten er opkaldt efter en Mand ved Navn Adam, som i 1826 afgav Podekviste af den til Det kgl. engelske Haveselskab. Sorten blev dengang dyrket i Norfolk under Navn af Norfolk Pippin. Den har også i gammel Tid været dyrket i Hcrefordshire og kaldtes her Hanging Pearmain. Selv om Oprindelsen ikke er helt klarlagt, kan A. P. betragtes som en forholdsvis gammel engelsk Sort. I Henhold til Taylor dyrkes den nu kun lidt i sit Hjemland. Til Danmark er Sorten formentlig indført af Det kgl. danske Haveselskab, i hvis Fortegnelse fra 1840 den er opført. Sorten er beskrevet i »Den danske Frugthave« i 1871.
Anton Pedersen fortsætter i 1937 :
Der var 15 Numre af den på Frugtudstillingen i København i 1875, deraf 2 fra Sverige. I 1889 uddeler Det jydske Haveselskab Træer af Sorten, som anbefales til bedre Jord og under gunstigere Læforhold. Den er også medtaget på Frugtsortslisterne i 1888 og 1914. Adams Pearmain har dog kun vundet ringe Udbredelse. I 1920 var den efter Antal Træer under Tiltrækning Nr. 160 i Planteskolerne. Er kun godt kendt af få Frugtavlere.
Adams Pearmain danner til at begynde med en opret Krone, der senere bliver bred, rundagtig og noget hængende. årsskuddene er middelkraftige, noget tynde og i Spidsen stærkt hårede. Barken er gråbrun med sølvagtig Glans. Barkporerne er små og ret talrige. Bladene er tætsiddende, ovale til elliptiske, på Langskuddene middelstore. Oversiden er matgrøn, Undersiden kun lidt håret. I Randen er Bladene skarpt og uregelmæssigt savtakkede. Bladstilken er temmelig lang og tynd, opadrettet; Bladpladen danner en ret stor Vinkel med Stilken, hvis Basis er lidt rødlig. Akselbladene er små og smalle. Frugt-knopperne er middelstore, lange og spidse; Knopskællene er rødbrune, i Kanten hviduldede. Frugtsporerne er ret korte. Blomstringen finder Sted omtrent midt i Sæsonen. Blomsterne er små, næsten hvide og ikke særlig smukke; Knopperne er rosa. Sorten er normal med Hensyn til Antal Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.
Modningstid. Plukkes i Oktober, helst så sent som muligt; for tidligt plukket Frugt vil skrumpe på Lageret. Godt udviklet kan den holde sig i fin Stand i alm. Lagerrum helt til Maj Måned. Der er så-ledes ingen Anledning til at kølelagre Frugten. Opbevaring i Jordkule har undertiden været anbefalet for denne Sort.
Anvendelse. Adams Pearmain er et Spiseæble, der af Kendere sættes højt. Andre finder Smagen fortrinlig, men synes at Kødet er noget for tørt og fast.
Handelsværdi. Frugten har Sæson på en Tid, hvor det kniber med gode, danske Spiseæbler, hvorfor den let skulde kunne sælges; de Partier, der kommer frem af den, har imidlertid hidtil været så små, at hverken Forhandlerne eller Køberne rigtig har lært Sorten at kende. Veludviklede Frugter af Adams Pearmain kan i Udseende og Kvalitet: let stå Mål med de fleste af de inden og udenlandske Sorter, der er fremme sidst på Vinteren.
Dyrkningsværdi.
Sorten har ikke hidtil kunnet slå igennem, hvilket kan skyldes, at den ikke giver en særlig stor Høst og tillige kan være noget vanskelig: at dyrke, så Frugten får den fornødne Størrelse og den smukke Farve, som er en Forudsætning for lønnende Priser. Til Erhvervsdyrkning kan Sorten ikke uden videre anbefales, men den kan heller ikke frarådes; det vilde være ønskeligt, at den blev ordentlig gennemprøvet i rationel Kultur. Til Privathaver, der skal dække hele årets Frugtforbrug, er den selvskrevet. »Ingen Privathave bør mangle denne Sort«, »vilde plante den i min egen Have i et større Sortiment«, skriver Medarbejderne. I helt små Haver vil man vistnok kunne dyrke andre Sorter med større Fordel. Til Espaliering synes Sorten velegnet.