Har Du brug for en god fortæller
med rødder i forsamlingshuset, folkekirken, den frie skoleverden og ungdomsarbejdet?? Så er det måske mig Du er ude efter.
At jeg samtidig en gang var et kendt ansigt gennem TV programmerne “Offroad Nordjylland” og “Gudenåen- en rejse på floden” og “Langt højere bjerge” er nok heller ikke en ulempe.
Jeg startede med at fortælle godnathistorier for min lillebror. Så blev det lejrbålenes tid og siden et fast arbejde som fortæller i efterskolen. Alt godt TV bygger vel i grunden også på den gode fortællings kraft og TV mediet har jeg heldigvis også fået lov til at prøve kræfter med. Der ud over er det er i årenes løb blevet til rigtig mange ture på vejene med ord i bagagen.
Ordene jeg rejser med:
Originalerne i mit liv. En rejse i ord gennem en bondesøns opvækst med fokus på alle dem ingen havde brug for. Her møder vi Cylus, Smedepeter, Ingeborg, Frederik Frysehus, Jørgen Knudsen, Mams, lille Poul og mange andre. Mennesker som fortjener at deres historie bliver fortalt smukt – og med et glimt i øjet. Det er fortællerens egen historie med humor og gribende øjeblikke men samtidig er det manges historie for vi var mange som voksede op i det landbrugsland som så drastisk skiftede karakter da hesten forsvandt og gårdene blev større og større.
Det er vildt godt når det roder. De vilde blomster hitter, bierne får medlidenhed og insekthotellerne skyder op. Med vanlig veltalenhed sættes fokus på hvordan vi bedst kan give naturen en hånd på egen matrikel, hvordan en bunke brokkenski kan gøre nytte og hvorfor far ikke skal slå græs på den anden side af vejen
Mus og mænd. John Steinbecks vidunderlige perle af en fortælling – så levende som var hovedpersonerne Lennie og George midt i blandt os. De har fulgtes gennem lang tid og arbejdet sig vej på samfundets bund fra den ene ranch til den anden – den ene lille, skarp og klog, den anden kæmpestor, langsom og småt begavet. Steinbecks roman forgår over 2 fortættede døgn og vi når at være med hele vejen på et par små timer uden at miste hverken intensitet eller nærvær. Jeg har kendt Lennie og George i mange år – og jeg bliver aldrig træt af at være sammen med dem
Demokratiets fødsel – set gennem et æble. Historien om en af de præster som løftede demokratiet, folkesundheden og livsoplysningen og desuden samlede 600 frugttræssorter i sin have. Pastor Wøldike var en særling – men elsket og agtet både i hjemsognet og blandt havebrugsfolk. I dag fortæller jeg historien om ham – og de utallige æble og pæretræer han plantede samtidig med at der trækkes tråde til Danmarks store politiske udvikling i netop årene fra 1840 – 1890.Der bør være et klaver og en stabel sangbøger. Der skal også være mulighed for at vise billeder så lidt IT grej er nødvendigt.
Sange skudt fra hoften – og en god historie om de fleste. En aften med højskolesangbogen. Har i et klaver bruger vi det – ellers tager vi guitaren til hjælp.
Røde Orm. Frans G. Bengtsons vidunderlige, saftige beretning om den rødhårede viking som favner hele vikingetiden i sin egen historie. Han færdes behændigt mellem nye og gamle religioner og finder sig en plads som agtet høvding efter års slaveri og hærgerning. Røde orm har en guldskat at hente bag de syv vandfald neden for Kiev – og vi tager med hele vejen.
Gudenåen – en rejse på floden. Med baggrund i TVserien af samme navn fortælles om naturen og menneskene langs Danmarks længste og største vandløb. Der er meget at fortælle – for der har været mennesker langs åen lige siden den opstod efter istiden og der er så meget natur at den næppe kan holdes inde af ord alene. Der bør være et klaver og en stabel sangbøger – og lidt ITgrej.
En husmand fortæller om de andre husmænd. Et strejftog igennem de hundrede år hvor Danmark var præget af et utal af små landbrug hvor en familie vel kunne få føden men hvor samarbejde med naboen var en betingelse for et godt resultat. Der skulle jo gerne gå to heste for selvbinderen. Karsten, som for øvrigt selv er husmand med 16 tdr. land sandjord, fortæller om de politiske og strukturmæssige dele af husmandstanken, men også om nogen af dem som lagde krop og sind til et liv som husmand.
Er der brug for andre fortællinger – eller et program passet specielt ind i jeres helhed så giv lyd – verden er jo fuld af gode historier….
En aften eller eftermiddag fuld af gode historier koster 3500 kr. + kørsel
I de sidste par år har rejsen med ord blandt andet bragt mig til:
Skalborg kirke, Østhimmerlands Y´s men, Nibe sogn, Farsø sogn, Sem forsamlingshus, Skt. Marcus sogn Ålborg, Døstrup sogn, Hammer sogn, Fjellerad pensionisterne, Frejlev aktivitetscenter, Mou plejecenter, Hjernesagen Vesthimmerland og Jammerbugt, Tranum forsamlingshus, Landsbysamvirket Vesthimmerland, Ilsø pensionisterne, Grønningen Brønderslev, FOF Ålborg Dronninglund menighedsråd, Børnehaven kronhjorten, Bislev sogn, Bonderup sogn, Ellidshøj sogne, Højtoftens venner Vejle, Farsø pensionisterne, D-H Mariagerfjord, Hou sogn Odder, KMD Ålborg, Simested Sogn, LOF trekanten Løsning, Hobro gymnastikforening, Ejerlauget Glenstrup sø, Husmandsstedet Mosbjerg, Y´s men Nibe, Arden skole, Boldrup Museum, Guldbæk vingård, Kræftens bekæmpelse, Kongerslev sogn, Biecenteret Hobro, Boldrup museum, Ellidshøj skole, Skt. Georgsgilderne Ålborg, Stenum og omliggende sogne Storvorde FDF, Visit Jammerbugt – ture i Blokhus og Svinkløv gennem sommeren, Institutionen Lindholm, Nellemanns have, Gludsted friskole, Vestjyllanfds højskole, Skovtrolden, Gundersted borgerforening, den lokale højskole Svenstrup, Y´s men Hanherred, Aktiuvitetscenteret Skivehus, Åsted præstegård, Rakkeby sogn, Rønde sognegård, Fjerritslev pernsionistforening, Ålykkecenteret Odder, Nr. Tranders sognegård, Vester Hornum borgerforening, Foreningen Solgården Sindal, Vodskov sognegård, Sognets hus Tylstrup,aktivitetscenteret Beltoften Gistrup, Sønderholm sognegård, Gjerlev sogn, Enghøj sogn, Vor Frelser sogn Ålborg, Sulsted sognegård, Stenum sogn, Aggersund borgerforening,Grundtvigsk forum Hjørring, Kig ind Nørager, Spar Nord´s seniorer, Sæby kulturhus, Hassinghave Vester Hassing, Boldrup museum, Vendsyssel historiske museum, Hou menighedsråd, Lokalrådet for Glenstrup/Handest/Holmgård, Aktivitetshuset Viborgvej Randers, Gravlev borgerforening, Åbybro havekreds, Ældresagen Ålestrup, Brugsen i Vrå, Landbrugets seniorer Fjerritslev, Års Ymens klub, Marselisborg Ymens klub, Ny Skivehus, Sørup borgerforening, Gulddysse kulturgård Gundsømagle, Glenstrup sø, St. Restrup borgerforening, Seniorhøjskolen Rude Strand, Teglværkssøerne Gandrup Ø. Hassing menighedsråd, Snæbum sø lystfiskerforening, Hjedsbæk borgerforening, Græstedgård Ølstykke.Visse Seniorklub, Farstrup sogn, Asferg foredragsforening, Skt. Andreas sogn Randers, Bangsbostrand sogn, ældresagen Hjørring, Gosmer Halling sogn, Abildgård sogn, Hjørring sognegård, Guldbæk vingård høstlys,
En af mange kommentar fra de steder jeg har været:
Kære Karsten
Tak for din mail og tak for sidst.Ja-tak, vi fik alt, hvad vi havde håbet på – og mere til. Du er en formidabel fortæller. Og jeg kunne se, at folk havde en god aften – og at mange sad og tænkte på alle de originaler, gode, sjove og særlige typer som de selv kunne huske fra deres barndom – eller huske, deres forældre havde talt om. Og tak fordi du tør hæve alle de her gode historier op i en større dimension og sige det med, at vi skal blive bedre til at ”lege med alle og ikke mindst dem, der er anderledes end os selv”. – og at du også lige var en tur omkring Jesus og kvinden med alabasterkrukken. Jeg synes den aften virkeligt lykkedes på alle måder – og tog glad og opløftet hjem bagefter: TAK.
Jeg har sendt din faktura videre til vores kasserer.
Hils dine svigerforældre i Vester Hassing.
Med ønsket om en god weekend de bedste hilsner fra Annelise i Farstrup