H.C.Bredsted skrev i 1890: Dette overalt bekjendte og især i Tyskland højt skattede Æble menes i Almindelighed at stamme fra Sachsen, og Navnet udledes. fra en Landsby ved Meissen eller ved Leipzig, hvor der ligger to Landsbyer, der hedde .»Borsdorf
Efterfølgende interessante Meddelelser i Dr. Ed. Lucas’ Pomologische Monatshefte, som give Oplysninger om denne Æblesorts Alder, har jeg troet ikke at burde undlade at optage:
»Det er især Bøhmen, der udmærker sig ved sine Borsdorfæbler. Træet mangler sjældent i nogen Have. I de store Grundejeres Haver bliver det i Særdeleshed dyrket. Store Mængder af Borsdorfæbler gå til Udlandet, og i Indlandet blive de i Almindelighed betalte 2—4 Gange højere end andre ringere Æblesorter, da Borsdorfæblet anses for et Æble af allerførste Rang. Dampet er det en sand Delikatesse og en Vederkvægelse for syge. Menigmand tilskriver det megen Helbredelseskraft. Til at nydes i Julen er det i Særdeleshed dette Æble, der bliver hengjemt. Mange tro også, at Kjærnerne af denne Sort, udtagne af de Æbler, der nydes Juleaften, ville give Træer med Frugter af endnu ædlere Smag. Af denne Grund sås disse Kjærner, hvoraf så de mange Varieteter af Borsdorfæbler, der findes i Böhmen, ere fremkomne. Böhmen synes på Grund af sin Jordbund og sit Klima særlig at være gunstig for Borsdorfæblets Udvikling; i ethvert Tilfælde blive Frugterne dér af en udmærket Størrelse, Skjønhed og Smag. Træet trives ikke alene på det flade Land, men også ved Erzgebirges Fod, ja endog i koldere Egne giver det udmærkede Frugter. I Italien derimod trives Borsdorfæblet ikke godt, ligesom Frugter deraf, avlede i Sydtyrol, ere af underordnet Godhed. Dette er et Bevis for, at et varmere Klima ikke er gunstigt for dette Æbles Velsmag, og at det i den varme Sommer 1865 ganske tabte sin Velsmag, tyder også hen herpå. Hvor længe Borsdorfæblet har været dyrket i Böhmen, kan man slutte af et Faktum, som den bøhmiske Historie har opbevaret for os. En pavelig Kardinal, Æneas Silvius, blev År 1450 sendt til Böhmen. Her havde han ved de mange Gjæstebud, hvortil han blev indbudt, Lejlighed til at værdsætte Borsdorfæblet. Det fandt hans højeste Bifald i den Grad, at han ytrede det Ønske at ville have dette kostelige Æble til Italien. Da Æneas Silvius senere blev Pave under Navn af Pius II, sendte den böhmiske Fyrst Lobkowitz ham hvert år en hel Vognladning Borsdorfæbler til Italien. Heraf fremgår, at dette Æble allerede den Gang var meget dyrket i Böhmen, og at man på Grund af dets Godhed foretrak det for alle andre Æbler, af hvilke man alt den Gang havde mange gode Sorter i Böhmen. Vi tage næppe fejl ved at antage, at Borsdorfæblet har været dyrket et helt Århundrede før dette Tidspunkt i Böhmen. (Illustrirte Monatshefte für Obst- und Weinbau, 6tes Hefte, 1866).
Beskrivelse af Træet. — Træet gror meget langsomt, bliver ikke desto mindre meget stort og meget gammelt og er et af de sundeste og varigste Æbletræer.
Frugtbarhed: i en senere Alder stor. Diel skriver om dette Træs Størrelse og Frugtbarhed ( 1816): »Jeg har selv et Træ, der er plantet af min Bedstefader; det er nu 90 år gammelt, har en så tyk Stamme, at 2 Mand næppe kan favne den, og det giver hvert andet år 30 Kurve fulde af Æbler så store, som en Pige kan bære dem«.
Beskrivelse af Frugten. Åh,den springer jeg lige over. Det er et lille gult æble med rød kind.
Modenhed. — Plukkes i 2den Uge af Oktober og er tjenlig til at nydes fra December til Januar; taber senere i Smag.
Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang og særlig anvendelig til finere Kjøkkenbrug og til Frugtvin. — Det Spørgsmål turde påtrænge sig, om dette Æbletræ i al Jordbund her i Landet giver lige så velsmagende Frugter, som imellem Erzbjærgene, hvad det vist næppe altid gjør. Dernæst give yngre Træer aldrig så velsmagende Frugter som ældre og gamle.
Sorten har aldrig vundet indpas i Danmark – sådan for alvor og mit træ gror ganske som beskrevet af den gamle ekspert elendigt – men det skulle vel blive bedre. Om 90 år kan jeg næppe nå rundt om stammen!!