H.C.Bredsted skrev i 1890:
Diel, der er den første, der beskriver dette æble, formoder, at det stammer fra Persien, men anfører intet til støtte derfor. Han meddeler, at Sam. Harrer i Züllichau i begyndelsen af dette århundrede erholdt det fra Moskau tilligemed andre russiske sorter. Til England synes det ligeledes at være indført direkte fra Rusland, da Lindley meddeler i sit ovenfor nævnte værk, at det er indført af haveselskabet i London fra Taurida haverne i nærheden af St. Petersburg i 1824.
Æblet er stort i bedste udvikling 88 mm bred, 73 mm høj.
Formen er fladrund eller sammentrykt kugleformet; bugen sidder på midten. Tværsnit næsten rundt.
Huden er smattet, blålig dugget, lys grønliggul, senere gul, på solsiden og undertiden over hele frugten stribet, marmoreret og punkteret med kirsebærrødt; gråhvide punkter kun lidet synlige
Plukkes i sidste halvdel af august og. kan i almindelighed opbevares i 3 å 4 uger.
God køkkenfrugt, der formedelst sit smukke ydre er velset i frugthandelen. Som dessertfrugt står den derimod ikke lidet tilbage for de fleste andre her dyrkede sommeræbler. Skinnet bedraget – det er ikke et godt æble!!
I 2015 er Charlamowsky en af de sorter som bærer godt. Mit træ er lille, men æblerne store og velformede
Min gamle nabo købte et Charlamowskytræ med da han overtog ejendommen. Han blev aldrig glad for det og endte med at fælde træet – men han havde også et meget rationelt syn på træer.