Farum

Claus Matthiesen skrev i 1913:

Sorten skal være et Frøæble fra Byen Farum og her fundet af den gamle nu forlængst afdøde Frugtavler og Pomolog Niels Jensen i Birkerød. Den er noget udbredt, jeg har således fundet store Træer af den i Soesmark ved Guldborg på Lolland og flere Steder, altid under samme Navn.

Størrelse: i Gennemsnit er Frugten 64—67 mm bred, 66 mm høj, ofte dog betydelig større. — Form: normalt ægformet, undertiden lidt mere valseformet, ofte også mere rund, Bug under Midten, den ene Side oftest lidt stærkere udviklet. Ofte kødsvulst ved stilk. Hud: ved Plukningen lysegrøn, senere strågul, Solsiden dækket af smukt karmoisinrødt. Svag Lugt. Tør.

Kød: hvidt med gult Skær, saftigt, skørt, af kraftig syrlig Vinsmag uden Aroma.

Modningstid: Januar—Forår. — Værd: meget smuk Salgsfrugt og meget god Husholdningsfrugt.

Mit træ i skolehaven var rigtbærende.