Flaskehalser og flaskeæble må ikke forveksles. Flaskeæblet kaldes også for nonnetitte (nonnepatte) på grund af valseformen…
Nyd Anton Pedersens beskrivelse her. Den mand gik for alvor ind for sprøjtning!!
Anton Pedersen skrev i 1937:
Denne gamle Sort menes at stamme fra Holsten. Her i Landet fandtes den i den kongelige Frugttræplanteskole i Odense i 1795 under Navn af Nonnetitte eller Flaskeæble. Hirschfeld beskrev den i 1788 som Melonenapfel eller Flaschapfel. Bentzien kalder den Nonnetity i sin »Håndbog for Frugttrædyrkere«, 1861. Det samme Navn finder vi den under i »Den danske Frugthave«, 1870. Bredsted kalder den Nonnetitte i sin »Håndbog i dansk Pomologi«, 1893. Det noget odiøse, plattyske Navn, Nonnetitte, ses der ingen Grund til at anvende, da Navnet Flaskeæble er lige så gammelt her i Landet og næppe kan give Anledning til Forvekslinger. Melon-Navnet, der bruges i Sverige, er så godt som ukendt her. Flaskeæble er meget ofte anbefalet til Dyrkning i Danmark, og tidligere fandtes Sorten i enhver større Privathave, medens den i de sidste årtier er blevet mindre plantet. I 1925 kom den ikke mellem de anbefalede Sorter. I 1920 var den efter Antal Træer Nr. 18 i Frugthaverne og Nr. 25 i Planteskolerne. I 1935 formeredes der 285 Træer af den i danske Planteskoler. .
Træet kan blive gammelt. En Medarbejder skriver, at ca. 125 år gamle Træer efter nogle års gennemført Sprøjtning er blevet smukke og er kommet til at se yngre ud. Frugtbarheden er meget sparsom i de yngre år, senere er den ofte rig og temmelig regelmæssig. 8 ca. 125 år gamle Træer gav i 1936 2.000 kg pæn Frugt i Frugthaven ved St. Restrup, skriver Forstander K. Balle. Da Frugten er noget tilbøjelig til at blive for lille, vil Udtynding undertiden være gavnlig, men den er vanskelig at gennemføre for gamle Træer.
Flaskeæble er i og for sig hårdført, men da Træet angribes slemt af Sygdomme, giver det ofte det modsatte Indtryk. Kræft er dens værste Fjende; de unge Træer kan blive slemt medtaget af denne Sygdom og helt bukke under; ofte vokser Træerne dog fra Angrebet, selv om de s. R. har mange Kræftsår, som giver Anledning til en rig Udvikling af Vandskud. »Har været meget angrebet af Kræft, men de fleste Sår er vokset over, men der er Tusinder af Kræftknuder«. Toptørhed er også typisk for Sorten og følger i Kræftens Kølvand. Skurv og Frugtskimmel hjemsøges Sorten også af. Er ret let at sprøjte, da den tåler Kemikalierne temmelig godt. Alm. Bordeauxvædske frarådes, sålænge Frugten er håret.
Formen. Valseformet til noget ægformet. Lidt kantet og ofte lidt skæv. Er et velformet og karakteristisk Æble.
Farven. Den grønne Grundfarve går over til gulliggrøn!, gult og gulhvidt. Solsiden med rød til karminrød Dækfarve, der er fordelt i Striber, små Prikker og uregelmæssig Marmorering; stærkt solbeskinnede Frugter kan give Indtryk af at være helt røde, medens Skyggefrugter kun er sparsomt farvede. Huden er tør og glinsende. Brune Hudpunkter findes hist og her. Frugten plukkes omkring l. Oktober. Af Frygt for Nedblæsning plukkes der undertiden for tidligt — til Skade for Frugtens Opbevaring. Har Sæson i December-Januar eller November-Februar. Ved god Opbevaring kan den holde sig endnu længere. Frugten er tilbøjelig til at rynke på Lageret, især når den er plukket for tidligt og opbevaret i tør Luft.
Anvendelse. Flaskeæble er et Spiseæble, der af mange sættes højt, andre finder det for tørt og karakteriserer det som en 2. Rangs Frugt. I Køkkenet er det meget anvendeligt.
Skønt Flaskeæble er forholdsvis let at dyrke her i vort fugtige Klima, og til Trods for, at Frugten er yndet af mange, er det dog tvivlsomt, om Sorten kan anbefales til Plantning. Dette gælder både med Henblik på Privathaver og Erhvervsfrugtavl. I store Privathaver bør man dog afse en Plads til denne gamle og særprægede Sort. Der forekommer flere Varianter af Sorten. Ved Frugtsorts-undersøgelserne 1918—22 noteredes om: Dobbelt Flaskeæble, Blodrødt Flaskeæble og Flaskeæble fra Als. Ingen af disse er videre udbredt, og deres Værdi er ikke nærmere undersøgt.