Anton Pedersen skrev: Sorten er meget gammel, og antagelig stammer den fra Frankrig, hvor Le Lectier i 1628 omtaler en Sort, som menes at være denne. I det 18. årh. kom den til Tyskland, hvorfra den måske er kommet til Danmark. Er dog også blevet stærkt udbredt fra Holland (den er blevet kaldt Beurré gris d’été de Hollande). Til England og Amerika kom den under Navnene Yat og Yutte (Hollandsk: Jut-peer). I de engelsktalende Lande synes den ikke at have vundet Udbredelse. H. C. Bredsted skriver, at Sorten må være kommet til Danmark i det 18. årh.. da der i 1830erne fandtes gamle Træer af den. Det er sandsynligvis Gråpære, der nævnes i Fortegnelsen fra Odense i 1795 under Navnet Sommer Beurré gris. J. A. Bentzien beskrev den i 1861 under Navnet Den gode Grå. I Fortegnelsen fra 1888 kaldes den Gråpære. Sorten er ofte blevet anbefalet til Plantning. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 blev den anbefalet til Plantning i Østjylland. Den udgjorde da 3,8 pCt. af de undersøgte Pæretræer og var Nr. 3 i Planteskolerne med ca. 7300 Træer under Tiltrækning, deraf ca. en Trediedel Dværgtræer. I 1937—40 var den Nr. 15 med ca. 4000 Træer. Gråpære er ikke så populær som tidligere; måske fordi den ikke passer godt ind i Nutidens Erhvervsfrugtavl. I Sverige anbefales den til Plantning i Zone III.
En af de sværeste sorter at holde styr på idet navnet anvendes ommange forskellige træer. Frugten er saftig og meget velsmagende i september og Anton Pedersen anbefaler den til syltning med tyttebær, tørring og kandisering. Bør spises med det samme da den kun holder kort.
Jeg må prøve det med tyttebærrene!!