Det er danskernes nationalklenodie vi har fat i her.
Anton Pedersen skrev:J. A. Bentzien omtaler Sorten i Dansk Havetidende 1860 under Navnet Grev A. V. Moltkes Pære. Om dens Historie meddeler H. C. Bredsted, at Gartner P. J. Galthen i 1850 i et lille Lystanlæg, »Iskjælderen«, der hørte til Turebyholms Have, fandt Modertræet, som blev flyttet hen på et bedre Sted. I Forstassistentens Have i Turebyholm står et gammelt, udlevet Træ, som man har ment var Modertræet, men det synes dog ikke at være gammelt nok dertil. Galthen beskrev Sorten i »Den danske Frugthave« i 1871 under Navnet Grev A. W. Moltkes Pære. Sorten blev i 1860 tilkendt Haveselskabets Sølvmedalje og opkaldt efter Lensgreve A. V. Moltke til Bregentved, Besidderen af Turebyholm. Denne fortrinlige Sort, der efter alt at dømme er fremkommet tilfældigt, blev hurtigt spredt ud over Landet og til Nabolandene og spiller nu en meget stor Rolle for Pæredyrkningen i Danmark, Norge og Sverige. Mod Syd synes den ikke at være så værdifuld og findes da heller ikke omtalt i de nyeste tyske og engelske Pomologier. I 1875 var der i København udstillet 27 Prøver af Sorten, deraf 3 fra Sverige. 1865 anbefalede Haveselskabet Grev Moltke til alm. Dyrkning i mindre Haver. Siden er den meget ofte blevet anbefalet til Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelsen 1918—22 udgjorde den 20 % af de undersøgte Pæretræer. Den var dengang Nr. l i Planteskolerne med over 7000 Træer under Tiltrækning, deraf ca. 1/3 på Kvæderod. I 1937 blev der i Planteskolerne tiltrukket ca. 24000 Træer af Sorten, deraf ca. 1/6 på Kvæde.
Træet volder ingen pronblemer. Dt er sundt og krasftigt voksende.
Frugten plukkes i September og kan lagres en kort tid. Pluk ikke for tidligt da frugten så bliver vandet og uden smag.
Blev tidligere solgt meget, men dens plads er nu overtaget af Clara Friis som smager bedre i umoden tilstand – og det er jo sådan vi kender pærer fra handelsen i dag.