Sorten har fået sit navn fra Gunnar som boede lidt oppe af vejen. I hans indkørsel stod et mægtigt træ som hvert år bar 1500 kg gode pærer. Hele omegnen var indbudt til at deltage i ædegildet og et skilt ved vejen kundgjorde at pærerne skulle stjæles!!
De modner i de varme høstdage, har lidt sten og holder kun i et par uger.
Da Gunnar og Inger solgte ejendommen blev træet fældet og nåede således ikke at blive mere end 98 år med kendt plantningsår i 1911.
Mit træ havde en vældig vækstkraft indtil mosegrisene beskar det. Jeg har heldigvis to og de er begge i live.