Anton Pedersen skrev: Sortens Oprindelse er ikke klarlagt. Den omtaltes af Englænderen Lindley i 1831 som en belgisk Sort, der muligvis er tiltrukket af Major Esperen i Louvain. Den er nu udbredt til alle pæredyrkende Lande. Til Bredsteds Planteskole kom den i 1856 fra Heinr. Behrens’ Planteskole i Travemünde, en Planteskole, der ofte leverede Frugttræer til Danmark. Bredsted bruger Seigneur som Hovednavn med Herrepære i Parentes. Nogle af Sortens mange Synonymer bruges her i Landet, men Betegnelsen Herrepære er almindeligst. Som Esperens Herrepære er den beskrevet i Den danske Frugthave af Slotsgartner J. L. F. David, Tåsinge. På den store Frugtudstilling i København i 1875 var der udstillet 26 Numre af Bergamotte lucrative, deraf l fra Norge og l fra Sverige. Af Fondante d’automne var der 10 Prøver. Af Hensyn til Faren for Forveksling med Esperens Bergamot bør Navnet Esperen ikke anvendes. På Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 er opført Fondante d’automne. Er ofte blevet anbefalet til Dyrkning her i Danmark. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 blev den anbefalet til Dyrkning forskellige Steder i Landet. Den udgjorde da 2,2 pCt. af de undersøgte Træer og var i Planteskolerne Nr. 9 efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt 4300 Træer, deraf flest på Vildstamme. Ved Tællingen i 1937—40 var den Nr. 11 med 6000 Træer. Til Sverige kom den i Midten af det 19. årh. og værdsættes nu der som en af de bedste Efterårspærer.
Træet er sundt og vokser villigt. Frugten er meget velsmagende. Bredsted mener at det er den bedste og det er ikke helt løgn. Den plukkes i September. Pas på for den rådner let indefra og er så værdiløs.