Anton Pedersen får ordet: Sorten er meget gammel og af fransk Oprindelse. Den er omtalt af Le Lectier i 1628. Den har i Tidens Løb fået mange Navne, det franske Navn Epargne bruges også i Sverige, Tyskerne kalder den Sparbirne, og i den engelsktalende Verden hedder den Jargonelle. Her i Landet er Sorten også gammel, den findes således i Fortegnelsen fra Planteskolen i Odense fra 1795 og under Navnet Kejserinde. H. C. Bredsted siger, at dette Navn først trængte igennem i 1830—40erne; tidligere kaldes den ofte Cuisse Madame. I Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 findes den både som Kejserinde og Jargonelle. I »Den danske Frugthave«, hvor Sorten beskrives af Slotsgartner J. C. Eltzholtz, kaldes den Keiserinde Pære, og det anbefales at nøjes med at plante et enkelt Træ i en større Frugthave. Den er gentagne Gange anbefalet til Plantning her i Landet. Blev ikke direkte anbefalet efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22. Udgjorde da 0,8 pCt. af de undersøgte Pæretræer. Var omkring 1920 Nr. 20 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning med ialt ca. 1600 Træer, deraf ca. en Fjerdedel på Dværgstamme. I 1937—40 var den Nr. 22 med 520 Træer. Det skønnes heraf, at Sorten er på Retur. I Sverige fandtes Kejserinde dyrket først i det 18. årh. Carl G. Dahl anbefaler den ikke til fortsat Plantning.
Mit træ gror godt og virker rigtig sundt. Frugten plukkes tidligt i September. Den er saftig og syrlig og kan i følge Anton Pedersen anvendes på fabrikkerne. Den har meget kort holdbarhed og har tendens til at rådne indefra.Mine ville aldrig nå til fabrikkerne før jeg har spist dem – de er MEGET gode.