En gammel erhvervsort som gled ud da man valgte ganske få sorter til fælleseksport i 1946. Har næppe været plantet siden.

Anton Pedersen skrev om sorten: Sorten blev præmiebelønnet af Selskabet til Havedyrkningens Fremme i 1858, hvorefter Selskabets Gartner, J. A. Bentzien, beskrev den i »Dansk Haugetidende« i 1859 og i sin Håndbog for Frugttrædyrkere i 1861; han kaldte den Langelandsæblet fra Gamle-Kjøgegård. H. C. Bredsted og C. Matthiesen beskriver begge Sorten, og sidstnævnte oplyser, at den kom til Gl. Køgegård fra Tølløsegård, hvortil den skal være bragt af en Gartner Ehrenreich omkring år 1800. Podekvistene havde han hentet på Langeland. Man kan vel gå ud fra, at det her drejer sig om en langelandsk Sort, selv om der intet nærmere kendes til dens Oprindelse. På Tølløsegård kaldes Sorten Hvidt Flaskeæble. I Det jydske Haveselskabs Sortsliste fra 1895 er Langeland opført mellem de Sorter, som Selskabet anser for bedst egnet for Jylland. I 1914 anbefaledes Sorten til Plantning under alm. Dyrkningsforhold. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 kom den ikke mellem de anbefalede Sorter. Den var da Nr. 56 i Planteskolerne efter Antal Æbletræer under Tiltrækning. Ved den nye Undersøgelse i 1934—37 gjorde Sorten sig meget lidt bemærket; den plantes åbenbart kun sparsomt i Nutiden. Sorten ligner i Træet Gråsten en hel Del, medens Frugterne minder ret meget om Flaskeæble.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Kræft er Sortens værste Fjende, især på kold og våd Jord. På ældre Træer kan ses store lukkede Kræftsår, som det også kendes fra Flaskeæble. Skurv og Frugtskimmel er endvidere noteret. Sprøjtningen volder ingen Vanskeligheder, og Sorten må siges at være let at passe.

Frugten er Stor til middelstor. 6,5—7,5 cm høj og 7—8 cm bred. Formen er meget foranderlig. Nogle Frugter er ægformede, andre nærmest valseformede til tøndeformede, og derimellem er der mange Overgangsformer; alle Frugter er mere eller mindre skæve og noget kantede.
Grundfarven bliver grønlig gul til hvidgullig under Modningen. Nogle Frugter er helt uden Dækfarve eller har kun svage Striber og Stænk af rødt, medens andre har en ret kraftig og karakteristisk Dækfarve bestående af uregelmæssige Stænk eller afbrudte Striber af kraftigt rosenrødt og ind imellem fine Punkter og Marmorering. Huden er tynd og sejg, den er lidt fedtet, men dog noget tilbøjelig til at rynke på Lageret. .

Modningstid. Afplukningen sker i sidste Halvdel af September og ikke for sent af Hensyn til Faren for Nedblæsning af Frugten. Modner noget ujævnt og må helst plukkes ad flere Gange. Brugstiden er Oktober—November. »Opbevares Frugten ude, til Frosten begynder, kan den godt holde sig til Jul; må ikke ligge varmt eller tørt, da den så bliver smagløs og tør i Kødet«. Opbevaringen er iøvrigt let.

Anvendelse. Langeland er et noget grovt Spiseæble af varierende Godhed; i gode Somre kan det komme i Nærheden af Flaskeæble, som det da også ofte forveksles med. Som Madæble er det meget godt.

Langeland er ved at glide ud af Sortimentet, den har ikke kunnet klare sig i Konkurrencen, skønt den har flere gode Egenskaber, af hvilke særlig må fremhæves dens Letdyrkelighed. Dens værste Fejl er Frugtens Tilbøjelighed til at blæse ned. Træets forholdsvis store Modtagelighed for Kræftangreb, dets noget for sparsomme Frugtbarhed og Frugtens for ringe Salgsværdi. Til Erhvervsdyrkning og Plantning i små Haver kan den slet ikke anbefales, derimod nok til større Privathaver på Øerne på Steder, hvor man gerne vil have mange Sorter.