Pæregårds æble

Gammel sort fra Væggerløse hvor den stod i Pæregårdens have. Wøldike hentede den engang i 1850´erne og da var træet gammelt og stort. Gartner Pedersen beskrev den i “den danske Frugthave”i 1873.  Han havde da dyrket sorten i 35 år

H.C.Bredsted skrev i 1890: At dette Æble kaldes Pæregaardsæble vil ikke findes underligt, når der meddeles, at det er fremkommen, uden Tvivl af Frø, i en Gårdmands Have i Væggerløse på Falster, hvis Gård kaldes »Pæregården«. Det er meget udbredt og meget afholdt på Falster og der findes ikke mange Haver der på Øen, navnlig på Sydfalster, som ikke indeholde et eller flere Pæregaardsæbletræer. Hvor gammel Sorten er, eller hvor længe det er siden, at den fremkom, kan ikke nøjere oplyses, men da der findes store og næsten hundredårige Træer af den derovre, så er det sandsynligt, at den er meget gammel*). Det turde være Pastor Wöldike og Gartner S. Pedersen, der have Æren af at have gjort Sorten bekjendt uden for dens Hjem. Bentzien har vel beskrevet den som så mange andre, men som sædvanlig meget overfladisk og ufuldstændig.

Beskrivelse af Træet. — Det er hårdført og sundt, voxer kraftig og opnår en god Størrelse og en høj alder. Frugtbarhed: i Træets senere Alder meget stor.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 80 mm. bred, 72 mm. høj, almindelig 62 mm. bred, 57 mm. høj. — Form; afstumpet kegleformet, altid mere bred end høj, Bugen sidder under Midten, under den afrundes den sædvanlig og har ikke ret bred Stilkende, over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret. Tværsnit ikke ganske rundt. Begge Halvdele omtrent lige store. — Frugtstilk: 20—22 mm. lang, temmelig tynd, træagtig, grøn og brunlig, næsten nøgen eller lidt uldet. Hud: glat, glinsende, lidt smattet, grønlig lysegul, senere lysegul, på Solsiden guldgul og ofte overtrukken med lyserødt eller lyst karmoisinrødt, samt stribet, marmoreret og punkteret med livligt, mørkt karmoisinrødt; fine brune Hudpunkter findes spredte over hele Frugten; sorte Vandpletter ere ikke sjældne. Lugt ikke stærk. — Kjød: hvidt, fint, skjørt, saftfuldt, meget behagelig vinagtigt, næsten lige så sødt, og med en behagelig Aroma, der minder lidt om Gravenstenens Modenhed. — Plukkes i sidste Halvdel af September, er tjenlig til at nydes i Oktober og November, taber senere i Velsmag.

Kvalitet og Brug: en fortræffelig Bordfrugt, der, nydt i rette Tid, bør sættes i første Rang; dernæst skal den være lige så afholdt til Kjøkkenbrug som Gravenstenen.