Det bedste af prinsesse æblerne – men det bedste er ikke for godt. Fremavlet på Beder gartnerskole i 1935 og kendt fra 1938. Et rødkindet efterårsæble som kan holde lidt ind i Januar. Det er velformet rundt lidt konisk og sundt. Der er kun lille tendens til stødskader og det holder godt på træet Til gengæld smager det ikke af noget, det lugter ikke af noget og det er med andre ord kedeligt. Sorten har stort set ikke været dyrket siden 1950. Jeg podede nogen stykker af dem den dag Margrethe fyldte 70 – lidt royal er man vel.
