Anton Pedersen skrev i 1937: C. Matthiesen beskriver Sorten under det som Synonym anførte Navn i »Dansk Frugt« 1913 og meddeler, at »Træet formenes at være kommen frem i Rosenholms Have ved Hornslet Station i Jylland. Det er ca. 40 år gammelt eller lidt ældre og står meget indeklemt mellem store Allétræer, det er årlig meget frugtbart«. Gartner N. P. Jensen, Rosenholm, meddeler i 1939, at ovennævnte Træ endnu lever, men er ved at være for gammelt. Dette Træ er imidlertid podet og er således ikke Modertræet. Handelsgartner N. J. Bang, Skødstrup, der i sin Tid var Gartner på Rosenholm, har interesseret sig en Del for Sorten. Han bemærker i et Brev, at Fynboerne har et andet og stærkere farvet Æble af samme Navn. I Jylland var det Planteskoleejer H. Andersen, Mejlby, der tog Sorten i Formering, og det var formentlig på hans Foranledning, at den kom med på Sortslisten i 1914. Sortens Udbredelse på Fyn og i nyeste Tid måske i det hele taget kan vist føres tilbage til Bogense Planteskole, hvis Ejer, Chr. Pedersen, har interesseret sig for den. Planteskoleejeren oplyser, at han omkring 1910 fik Podekviste af Sorten fra et Træ i Guldbjerg Stations Have. Ved senere Efterforskning har han kunnet spore Sorten tilbage til afdøde Skovfoged Nielsen, Hugget, som for mange år siden forsynede Omegnen med Frugttræer; han kaldte Sorten for Broholms Rosenæble. Der er efter alt dette meget, der taler for, at Sorten er af fynsk Oprindelse. Rosenholm er nu en Del plantet, mest på Fyn og i Jylland.
Anton Pedersen anfører at træet er sundt og klarer sig ”godt i uheldig æblejord”. Rosenholm er et ret stort æble som ved modning er gult med rød kind. Det er kegleformet og noget kantet. Det har sæson fra September til November og bør nok ikke lagres derefter. Anton Pedersen skriver at man ofte plukkede i August og solgte straks da lagring var urentabel.
Rosenholm ligner et godt spiseæble men det er nok bedst i køkkenet. Og lad da Anton Pedersen få det sidste ord om denne danske lokalsort:
Rosenholm blev ret pludselig en kendt og omdebatteret Sort, da det viste sig, at dens farvestrålende Frugter var lette at sælge til en god Pris. Den blev derefter plantet en Del i Erhvervsplantninger, men snart begyndte dens Stjerne at dale, og den har lidt samme Skæbne som så mange andre Frugtsorter. Noget sådant vil næppe kunne undgås. En Sorts virkelige Dyrkningsværdi må afprøves i Praksis, og man må på Forhånd forvente, at nogle Sorter skuffer. Lykkes det at få de gode Sorter draget frem, gør denne praktiske Forsøgsvirksomhed sin tilsigtede Nytte. En sådan Afprøvning må Frugtavlerne indstille sig på, og det har de Råd til, når Foranstaltningen holdes indenfor begrænsede Rammer. — Hvad nu Rosenholm angår, kan det siges, at det er et dårligt Spiseæble, men et brugbart Madæble, som jo dog kommer på en Tid, hvor der er Madæbler nok. Der må derfor rådes til sparsom Plantning i Fremtiden og eventuelt Ompodning af utilfredsstillende Træer.